top
Skibsfører i  Maersk

Skibsfører
Start i august 2018 - Søg nu!

Optimale jobmuligheder efter Skibsfører-uddannelsen

Få verden som arbejdsplads - Bliv skibsfører i Maersk!


Som skibsfører har du ansvaret for at sejle skibet - for at navigere sikkert og efter reglerne. Mulighederne som skibsfører i Maersk er omfattende - du kan sejle alt fra de største containerskibe til mindre supplyskibe. En uddannelse som skibsfører kan på sigt føre til en stilling som kaptajn med det overordnede ansvar på skibet. Skibsføreruddannelsen er en mellemlang, videregående uddannelse, som du kan vælge at tage på professionsbachelorniveau.

Læs mere om adgangskrav for Skibsføreruddannelsen hos Maersk her

TIL SØS

Som styrmandskadet sejler du på vores skibe, hvor du får praktiktid på både broen og på dækket. Som kadet får du, ved at deltage i de daglige opgaver ombord, mulighed for at afprøve teorien i praksis tilknyttet en af vore officerer.
  
Første praktikperiode
Den første praktik foregår på et af vores containerskibe. Første praktikperiode tager ca. tre måneder, og her får du mulighed for at opleve livet til søs samt se en del af verden. Du har mulighed for at ønske at komme ud sammen med en medstuderende, så du har en at dele dine oplevelser og erfaringer med.
 
Efterfølgende praktik
I den efterfølgende praktikperiode vil du, så vidt det er muligt, komme ud på tre forskellige skibe, hver af forskellig type, og gerne både et tank-, et container- og et supplyskib. Dette giver dig en enestående mulighed for at opbygge erfaring med forskellige skibstyper, hvilket giver dig et solidt grundlag for at vælge hvilken afdeling, du synes, er mest interessant.
  
Under hele praktikforløbet forventes det, at du er i stand til at tage del i det praktiske arbejde ombord, og sidst i forløbet, at du selvstændigt udfører opgaver på juniorofficersniveau.
  
Økonomi
Når du er i praktik, aflønnes du efter overenskomsten for skibsofficersstuderende. Lønnen er en nettoløn, hvilket vil sige, at der er betalt skat af lønnen:
  • Dkk 8.189,- udbetalt om måneden på første praktikperiode
  • Dkk 10.826,- udbetalt om måneden på anden praktikperiode

PÅ SKOLEN

Uddannelsen til skibsfører foregår enten på SIMAC eller på Marstal Navigationsskole. Fag på uddannelsen inkluderer:
  • Navigation
  • Skibsteknik
  • Simulatorsejlads
  • Brandbekæmpelse, inkl. røgdykkerkursus
  • Radiokursus
  • Meteorologi
  • Søret
  • Økonomi
  • Ledelse
  • Dokning
  • Sikkerhedsledelse
Som færdiguddannet skibsfører har du de teoretiske beviser, der kvalificerer dig til at blive kaptajn. Den praktiske erfaring vil herefter være afgørende for, hvor hurtigt din videre karriere til kaptajn vil forløbe. 
   
Placering
Uddannelsen til skibsfører foregår på SIMAC i Svendborg eller Marstal Navigationsskole på Ærø. Vær opmærksom på, at hvis du ønsker en uddannelse på professionsbachelorniveau, skal du læse på SIMAC
   
Økonomi
På dine skoleforløb er du SU-berettiget.
   
Boligforhold
Du er selv ansvarlig for at finde bolig. Herunder er et par muligheder: 
Cama Kollegierne
A.P. Møller Kollegiet (Ikke tilknyttet A.P. Møller - Mærsk)
Det Ærøske Boligselskab
 
Din fremtid som Skibsfører
Med en uddannelse som skibsfører får du verdnen som din arbejdsplads og kompetencer indenfor administration, drift af skibet, herunder lasteplanlægning, navigation, meteorologi og søret.
Læs mere om din fremtid som skibsfører her

Er du klar til at blive skibsofficer

Er du klar ? Bliv skibsofficer i dagAnsøg i dag
De 3 uddannelser
Uddannelserne til maskinmester, skibsfører eller skibsofficer varer mellem 3 år og 9 måneder og 5 år og 6 måneder.
Læs mere
Copyright © Maersk - All Rights Reserved.

SEO, SEM & WEBDESIGN.