top

Kadetartikler

Simon, Maskinmesterkadet

 
’’Der er en vis stolthed i at være en del af en virksomhed som Maersk, fordi hele verden ved, hvem det er – og så er det kun en fordel at have deres navn på sit CV! Det er i hvert fald én af grundene til, at jeg valgte Maersk.
En anden grund er, at det klart er der, hvor de bedste muligheder er, og så har de fleste i min familie været der. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre måde at tage min uddannelse på; at opleve verden fra havet og samtidig være i et dansk firma er fantastisk!
 
Der findes selvfølgelig mange forskellige uddannelser, der sikkert er ligeså fantastiske, men der er bare noget unikt ved Maerks uddannelser. Jeg er den type, der godt kan lide, at der er styr på en arbejdsproces og sikkerhed er virkelig vigtigt for mig. Hos Maersk er der et stort fokus på sikkerhed! Det synes jeg er én af fordelene ved en uddannelse hos Maersk!’’
 
 
Er maskinmester-uddannelsen noget for dig? Søg online her!

Johan hoff, maskinmesterkadet

 
Jeg har altid gerne ville vide, hvordan vandet kommer ud af vandhanen, hvordan strømmen kommer ud af stikkontakten, og hvordan der kommer varme i radiatoren. De spørgsmål kan du egentlig kun få svar på, hvis du har en bred teknisk forståelse. Og det fik jeg ved at tage en uddannelse hos Maersk! Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at en uddannelse hos Maersk giver dig mulighed for at forfølge dine drømme. Du får hele verden som din arbejdsplads og en masse fritid, når du ikke er på vandet! Og så er det kun en bonus, at du får et stærkt rederi i ryggen!
 
Min hverdag på maskinmesteruddannelsen veksler meget mellem teori og praksis, hvilket gør, at virkeligheden aldrig er langt væk. Det er derfor nemt at sætte sin teori i relation til praksissen. Om det er virkeligheden på et skib, på kraftværker, renseværker eller noget helt tredje. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at uddannelsen som maskinmester giver mig kompetencer til alle verdenshave. Muligheden for at se verden fra et skib og følelsen af stolthed, når vi ankommer til en havn med et af Maerks skibe – det er helt fantastisk!’’
 
 
Er maskinmester-uddannelsen noget for dig? Søg online her!

daniel jensen, maskinmester

 
’’Jeg havde faktisk aldrig drømt om at skulle sejle eller arbejde med maskiner. Men da min første plan ikke blev til noget, begyndte jeg at søge efter andre muligheder… Ved et tilfælde fandt jeg hjemmesiden blivskibsofficer.dk. Jeg udfyldte en formular, og kort tid efter blev jeg kontaktet af Maersk, der ville have mig til samtale i Svendborg – og der har jeg været siden! Jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg udfyldte den formular. I stedet har jeg fået det største rederi i ryggen med ruter overalt i verden og en god uddannelse!
 
Derudover synes jeg, at det er ret fedt at kunne komme ud og arbejde med nogle af verdens største skibe og deres motorer. På min første tur som kadet sejlede vi jorden rundt. Det er der ikke mange, der kan prale med. Jeg har fået en masse oplevelser, som jeg aldrig ville have fået – hvis jeg ikke havde skrevet kontrakt med Maersk. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var godt, at min første plan ikke blev til noget.
 
Mine dage til søs er meget skiftende. Nogle dage er hektiske, fordi der skal laves en overhaling på noget maskineri. Andre dage er stille og rolige, hvor mindre opgaver skal løses. Der er aldrig kedeligt ombord på skibet – heller ikke i fritiden. Det er som et lille samfund, hvor vi kan gå i biografen, læse en bog på biblioteket eller tæve officererne i Counter-Strike i IT-caféen!’’
 
   
Er maskinmester-uddannelsen noget for dig? Søg online her!
 

Thea Skytte Pedersen, Skibsførerkadet

 
’’Hvis du spørger mig, så er Maersk et rigtig godt sted at være, fordi de har nogle gode traditioner, og der er rigtig mange veje at gå i løbet af ens karriere.
 
Jeg valgte Maersk, fordi at jeg gerne ville have en uddannelse, der kunne give mig en anden ballast end andre kommercielle uddannelser. Med andre ord er jeg i hvert fald stensikker på, at jeg kan bruge min uddannelse i mit videre arbejdsliv og få skabt en profil, der kan bruges i flere sammenhænge. Selve skolegangen giver et teoretisk fundament, der danner grundlag for den praktiske del af uddannelsen. Første gang jeg kom ombord på et kæmpe skib, var det som en helt ny verden. Men jeg kunne trække på flere af de ting, som jeg havde lært på første semester – og det var rigtig fedt! Efter den første praktikperiode er det tilbage på skolebænken, hvor du får oparbejdet flere kompetencer til anden praktikperiode. På den måde skaber uddannelsen god konsensus i forhold til at udføre den praktiske del på et teoretisk grundlag.
 
Uddannelsen er med til at viderebringe en stolt søfartstradition, hvor kadetten har mulighed for at opnå et godt fundament ude på de store skibe. Jeg sætter i hvert fald pris på, at jeg får lov til at se store dele af verden, arbejde på kryds og tværs af forskellige kulturer og samtidig skabe gode kontakter!’’
 

Mie qvick, skibsførerkadet

 
’’Jeg har altid gerne ville ud og opleve verden, møde en masse forskellige mennesker og kulturer på min vej. Og selvfølgelig tage en uddannelse med rigtig mange muligheder. Det lyder måske plat, men det er lige præcis det, som en uddannelse hos Maersk giver mig. 
Selve uddannelsen veksler mellem teori og praksis. Der er meget learning by doing, hvilket er en god måde at koble teori på din praktik. På studiet arbejder vi meget i grupper, hvor vi motiverer hinanden – og deler vores oplevelser med hinanden. Det lærer man virkelig også meget af! Jeg har også lært meget, når jeg har været til søs. Faktisk har jeg været på to skibe, hvor jeg havde vidt forskellige opgaver, så jeg fik lært mest muligt. Udover mit arbejde ombord havde jeg også en del fritid, som jeg brugte på at lave mad og gå i fitness. Ellers er der gode muligheder for at komme i land som kadet og få set en masse fede steder!
Jeg vil til hver en tid anbefale den her uddannelse til andre. Tiden står ikke stille, og der sker hele tiden noget – og der er virkelig mange fremtidsmuligheder. Jeg ser det ikke som en uddannelse, der begrænser mig. Det er faktisk mere omvendt. Jeg føler, at jeg har fået flere muligheder. ’’
 
 
Er skibsfører-uddannelsen noget for dig? Søg online her!

mathias juhl, skibsfører

 
 
’’Hverdagen som skibsførerstuderende kan være meget alsidig. Den ene dag kan man være på dækket, hvor man hjælper skibsassistenterne. Den næste dag kan man assistere overstyrmanden med inspektion af ballasttanke. Og den tredje dag følger man måske styrmanden det meste af dagen. Der er ingen af dagene, der er ens! Og dine arbejdsopgaver klæder dig godt på til arbejdet som styrmand.
Efter jeg er nyuddannet som styrmand er hverdagen lidt en anden. Stadig ligeså spændende og lærerig, men jeg har nogle andre arbejdsopgaver. Jeg starter typisk ud med en brovagt fra 8.00-12.00, hvor jeg fungerer som kaptajnens repræsentant. Det betyder, at jeg er ansvarlig for den sikre navigation af skibet. Jeg skal sørge for, at vi følger den planlagte rute uden at sejle ind i andre eller gå på grund! Det kan ofte blive meget intenst i meget trafikerede områder, så det kræver min fulde opmærksomhed. Efter min brovagt er slut, er der en masse andre opgaver, som jeg kan kaste mig over. Når klokken slår 20.00 begynder min sidste brovagt for dagen! Der er altid et eller andet at lave, og det synes jeg er fedt!
Jeg er sindssygt glad for, at jeg tog den her uddannelse: jeg får mulighed for at opleve verden, møde seje mennesker fra andre kulturer og proppe rygsækken med nye kompetencer!’’
 
   
Er skibsfører-uddannelsen noget for dig? Søg online her!
 

marcus ulrik kristensen, maskinmesterkadet

 
’’En uddannelse hos Maersk er en uddannelse, der kan bruges i hele verden. Jeg har altid drømt om at se verden på en anderledes måde. Og det må jeg sige, at jeg får rig mulighed for. Det er fedt at tage en uddannelse, der åbner for et hav af muligheder – og hvor det egentlig kun er din egen fantasi, der sætter grænser.
Derudover er uddannelsen et kvalitetsstempel – i hvert fald efter min mening. Med et eksamensbevis i hånden fra Maersk ser fremtiden lovende ud, for der er gode muligheder for at få arbejde. Dét synes jeg er super fedt! Maersk har rigtig meget at byde på, sikkerheden er høj og kollegaerne er fantastiske. Vi er et stort fællesskab. Også når vi er ombord på et af skibene ude på havet. Selvom man er alene med sin besætning, så er det aldrig kedeligt. Hverdagen er forskellig fra dag til dag, og du kan ikke forudse, hvad dagen bringer.’’
 
Copyright © Maersk - All Rights Reserved.

SEO, SEM & WEBDESIGN.