KAN JEG BLIVE SKIBSOFFICER




Uddannelsen til skibsofficer i Maersk vil udfordre dig på alle dine evner. Du skal være i stand til at bruge både hænder og hoved og være med til at løse komplekse og tekniske opgaver i et internationalt miljø. 3/4-dele af uddannelsen foregår på skoler i Danmark og 1/4 del på vores skibe rundt om i verden.

Du kan blive optaget på skibsofficersuddannelsen hos Maersk, hvis du har en gymnasial eksamen og kan bestå vores optagelsesprøve. Det er også vigtigt at du har en ren straffeattest og at dit helbred kan godkendes af en søfartslæge.

Men mindst lige så vigtigt, så søger vi folk med et godt drive, teknisk forståelse og lederpotentiale. Kan du tage ansvar og træffe beslutninger, også i pressede situationer ser vi gerne, at du søger ind på vores skibsofficersuddannelser.

I nedenstående figur kan du se hvordan de 5 uddannelser forløber.