Maskinmester




Maskinmester uddannelsen er en bred teknisk uddannelse der er målrettet mod leder- og specialist job inden for den tekniske sektor. Du kommer til at have kompetencer inden for mange forskellige områder, lige fra ledelse, maskinteknik, dampteknik, el-autorisation, automation, dimensionering og vedligeholdsledelse. Disse kvalifikationer er også meget efterspurgt i industrien og er også grunden til at næsten ingen maskinmestre går arbejdsløse.

Som maskinmester kan du blive maskinchef, hvor du har ansvaret for den overordnede drift og vedligehold af alt teknisk udstyr ombord.

Uddannelsen til maskinmester finder sted på SIMAC eller på maskinmesterskole i Århus, København, Fredericia, Frederikshavn. I alt tager den 4,5 år og veksler gennem studietiden mellem teori og praktik.


TIL SØS


Praktiktiden til søs foregår ombord på rederiets skibe og giver en enestående mulighed for at arbejde med og operere noget af verdens mest avancerede maritime udstyr.
Som maskinkadet bliver du involveret i alt teknisk arbejde på skibet, du kommer til at følge maskinmestrenes vagter og være med til at løse de forskellige opgaver i maskinrummet. Oftest overtager vore kadetter, efter et stykke tid, nogle af maskinmestrenes arbejdsopgaver, dette kan være drift af kedler, daglige check etc.

Økonomi:
Når du er i praktik bliver du aflønnet efter overenskomsten for skibsofficers-studerende. Lønnen er en nettoløn, hvilket vil sige, at der er betalt skat af lønnen:
• Dkk 8.189,- udbetalt om måneden på første praktikperiode
• Dkk 10.826,- udbetalt om måneden på anden praktikperiode

PÅ SKOLEN


Studiet til Maskinmester foregår enten på SIMAC eller på maskinmesterskole i Århus, København, Fredericia, Frederikshavn.
Som maskinmesterstuderende vil du konstant blive udfordret på din vej gennem uddannelsen. Af de forskellige fag kan nævnes:

• Termiske maskiner og anlæg
• Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr
• Procesanalyse og automation
• Management – økonomi, ledelse og sikkerhed
• Administrativ ledelse – arbejdssikkerhed, miljøbeskyttelse og administration

Du sammensætter derudover selv forløbet via en lang række valgfag.
Sammensætningen af pensum, samt stort fokus på praktiske kundskaber og laboratorieforsøg giver stor adspredelse i studielivet.
Maskinmesteruddannelsen er en internationalt anerkendt og SU-berettiget videregående uddannelse på professionsbachelorniveau. Den kvalificerer dig til at deltage på et eventuelt videre uddannelsesforløb på master- eller kandidatniveau.

Økonomi:

På dine skoleforløb er du berettiget til SU.


Boligforhold:
Du skal selv finde et sted at bo.

Læs mere om de enkelte skoler her:
SIMAC
Københavns Maskinmesterskole
Martec (Frederikshavn)
Århus Maskinmesterskole
Fredericia Maskinmesterskole